You are currently viewing Mens vi venter…

Mens vi venter…

Her hos os har der på mange måder været musestille, eftersom en vis virus satte en stopper for alle vores planlagte aktiviteter rundt om i landet i foråret og sommeren. 

Vi havde store planer om at komme rundt i sommerlandet og lave forskellige kreative interaktive opfinder shows, og lære børn og barnlige sjæle om en masse sjove opfindelser, de selv kunne lave. 

Samtidig med at vi skulle have været en del af de forskellige lokale arrangementer, I Kongens Lyngby, som med så meget andet, desværre blev aflyst. 

Men vi har ikke været helt stille bag kulisserne, for vi har nemlig med støtte fra Johannes Fog, kunne opbygge et skønt lille værksted i 2020, hvor vi går og bygger, eksperimenterer og tester en masse forskellige opfindelser, kreative sysler og sjove indslag af. 

Opfinderskoles eksperimenter

Vi kommer derfor til at barsle med nogle helt nye opfindelser og sjove tiltag hertil foråret, som både kan bruges til private arrangementer, i foreninger og private virksomheder.

Vi har nemlig fået en del forespørgsler igennem 2020 omkring muligheden for at booke Opfinderskole og vores forskellige opfinder shows og sjove opfindelser mv. ind til firmaarrangementer (Når det hele engang åbner op igen…). Det vil vi rigtig gerne kunne imødekomme på bedste vis, og har derfor arbejdet på dette, så vi er klar her i 2021. 

Så, Mens vi venter på at det hele åbner op igen, vi kan komme omkring og rundt i landet, vi kan holde fester, arrangementer og ses på kryds og tværs, så arbejder vi på spændende tiltag og nyheder, som vil se dagens lys i 2021. 

Imens kan du følge med i vores univers ovre på Facebook her >>

Og hvis du har brug for lidt ekstra kreative indfald eller inspiration til dig selv og børnene i denne tid, så kan du tjekke vores opfindelser ud her >> 

Hvordan lærer jeg mine børn at lege selv

FÅ 7 TIPS TIL AT FREMME KREATIVITET HOS BØRN

Vores mission er at forbinde leg, kreativitet og læring sammen i børnehøjde, så børn kommer ud af værelset og væk fra iPad og tv’et, og ud i naturen og bruge deres hænder samt styrke kreativiteten. 

Skriv dit navn og e-mail nedenfor, så sender vi de 7 tips direkte til din indbakke – og du vil samtidig høre fra os, når vi har nye tips og tricks til dig og dit barn/børn. 

Skriv et svar