You are currently viewing Fantastiske ‘SommerSjov med Opfinderskolen’ dage

Fantastiske ‘SommerSjov med Opfinderskolen’ dage

TUSIND TAK til alle der deltog i vores “SommerSjov med Opfinderskolen” over ugen!

Det var et par helt fantastiske dage. Først med “SommerSjov med Solenergi“, hvor vi lavede forsøg med solceller, soldrevne insekter og soldrevne motorer.

Der blev bygget en masse kreative soldrevne både og biler, der blev sejlet og kørt ræs. Vi opfandt også en sej Soldrevet flødebolle kanon.

Det var kanon 🙂

Dernæst “SommerSjov med Robotter” hvor vi først snakkede om hvad robotter er, hvad de kan, og hvor de vinder frem i samfundet – fx i hjemmet med robotstøvsugere og robot-plæneklippere, men også i landbrug, industri & selvkørende biler.

Derefter blev der bygget en masse super seje & sjove fjernstyrede robotter, og testkørt i måne-landskabet.

Vi spillede også en herlig omgang Robot-fodbold 🙂

Vores store Maskot-Robot ‘Arthur’ havde også en travl dag, hvor børnene kunne få Arthur til at affyre vores Flødebolle kanon.

Det var sjovt!

En kæmpe fornøjelse at se så meget kreativitet, sjov & fællesskab hos de mange børn over dagene.

Også et stort tak til ‘Lyngby Taarbæks Sommerferieaktiviteter’ for at have os med på programmet.

Se de samlede Lyngby-Taarbæk Sommerferieaktiviteter 2024 her:

https://www.ltk.dk/oplevelser-og-fritid/boern-og-unge/aktive-boern-og-unge/sommerferieaktiviteter

Tusind tak for denne gang, og vi ses forhåbentlig snart igen til nye opfindelser, så hold øje med siden her.





Skriv et svar